Teknik, vedligehold

Diverse store og små, mest små, vedligeholdsopgaver og ændringer ved FF-157 i de seneste år.

Det er opdalet i emner i undermenuen. For hvert emen kan der være en tekstfforklaring eller et fotoalbum eller en kombination. I muligt og relevant omfang vil der være henvisninger til litteratur og forklaringer der kan støtte.

Formålet med dette afsnit er ikke at  give bindende forklaringer og instruktioner, men alene at give henvisniger der måske kan hjælpe nogen der spekulerer i tilsvarende små modifikationer.

Helt generelt kan der henvises til andre hjemmesider med bådteknik af forskellig art, som er brugbare selvom de oprindeligt er dedikeret til en anden bådtype:

  • MAXImalt Dansk Maxiklub har en meget omfattende teknik sektion
  • Kalvebod Bådelaug har en hjemmeside med mange gode oplysninger for alle også udenfor klubben. Gå på opdagelse i link og bibliotek, der er henvisninger til mange gode tekster som det er umuligt at finde andre steder (fx 12V og generator i biblioteket).
  • Lav-det-selv er en handyman-forum som også har et afsnit for både.
  • Moonraker er ganske vist motorbåd men under "løsninger" er der noget for alle.
  • Kryssarklubben teknisk forum.

VIGTIGT

Fortissimoklubbens tekniske komite er en betydelig mere autoritativt kilde, og hvis du påtænker ændringer udover det rent kosmetiske, så bør du kontakte Teknisk Komite FF-klubben. På klubbens hjemmeside finder også råd og vejledninger som i udstrakt grad ligger til grund for nogen af beskrivelser her på FF-157.


Skrog udvendigt

Over vandet

- Polering, kridt som rensemiddel
 

Fenderliste 

- Valg af listetype og montage (beskrivelse følger senere)

Rorpind 

- Laminering af teak-eg rorpind og nyt beslag til rorhovedet med rustfri anlag og rorpindsfastgørelse inklusiv flagspil. Se tegning (roter billedet i  pdf adobe acrobat viewer)

Fortøjningsklmaper og udskiftning af scepterfødder

- Typer og montage løsninger (beskrivelse følger senere)
 

Fald til cockpit

- Fordelerblokke, montager (beskrivelse følger senere)
 

Bridgedeck

- Overvejelse og løsningsforslag

Under vandet 

Begroning, specielt propel og valg af bundmaling samt elektrostatisk tæring

Begroning

Så er der også problemet med propellen, som kan få begroning med rurer (havstulpor).
Der går rygte om to brugbare husråd. Det ene er indsmøring med lanolin (fedt), der lugter som en våd uldtrøje. Det kan købes på apoteket eller hos en materialist. Det andet råd er, at overmale propellen (tegne på den) med en sprittusch. Det er muligvis ikke alle typer pen der virker, det kommer lidt an på opløsningsmidlet. Den rigtige type lugter lidt af bitre mandler, og indeholder ikke cyanid (HCN) men derimod benzaldehyd, som er et almindeligt opløsningsmiddel. Det er uden tvivl sundhedsskadeligt, - også for rurer, men jeg synes ikke rigtig det virker.

Malerfirmaerne fx Hempel råder til at give propellen adskillige (+5) gange polering med en hård voks, og dette kan eventuelt sammen med lanolinfedt udskyde rurerne angreb en tid .

Personligt har jeg prøvet polerings rådet, og min konklusion er at det i bedste fald gør det lidt lettere at rense og polere propellen så den skinner som nu ved næste års start. Ved slutningen er den helt holdt op med at virke grundet bevoksning. Metoden giver en del poleringsarbejde, men ikke rigtig nogen begroningsbegrænsning. Smøringen kan eventuelt efter nogles erfaringer ske med Volvos vandfaste fedt (den der smøres i propelakslens black-jack med), eller med silikone (fugemasse).

Prøvede i 2004 at male med International Trilux dybt link eller find det på Yacht Paint (findes tilmed i en propelmalingsudgave) og forventer det virker, da Trilux på Folkebåden har vist sig effektiv (til trods for at den næppe når de 20 knop, vores egen rekord er 11,7 knop målt på GPS og hurtigere kan en Folkebåd ikke presses frem).

Båden er nu kommet på land efter sæson 2004, og resultatet af ovennævnte maling af propellen foreligger. Det var meget overraskende og meget tankevækkende og jeg er efterhånden ved at kunne drage en nagelfast konklusion. resultatet er to-delt.
Først begroning på propellen. Der virker det fint. Der var ingen muslinger, tang eller lignende. Et par enkelte rurer (tulpar), men slet ikke noget det påvirker virkningsgraden nævneværdigt. Som det ses på billederne er malingen blevet lidt plettet. Det skyldes enten kaviationshuller, rurer som er faldet af eller at malingen er påført udenpå dårlig hæftegrund da propellen blev vokset og indsmurt inden maling (så malingen var nem at få af igen hvis forsøget var en fiasko). Så på dette punkt er alt godt.

 

MEN se billedet ovenfor, for der var et tankevækkende men. Hele det galvaniske potentiale og mønster er totalt ændret. På propelakslen sidder der en offer anode, som normalt tæres lidt, men ikke mere end at en anode snildt kunne bruges 2 år eller 3 for den sags skyld. For enden af propellen sidder også en zinkanoden som stort set ikke tærres. Det blev den heller ikke i år, men zinkanoden på skrueakslen var helt væk. Og efter den var væk er tæringen gået videre til næste offer i spændingsrækken, og det var åbenbart kobberet i VC-17 bundmalingen. I et meget stort område omkring propeludskæringen (se billederne ved siden af) stod i blank rødt skinnende kobber (og ikke sædvanlig sort). Bundmalingen var agressivt væk helt ind til primer og enkelt steder var den også angrebet. Tættest på propellen var der nu helt giftfrit og der sad en tyk kage af muslinger og rurer (tulpar).

Jeg har været alle søventiler igennem, da det kan ikke udelukkes at de også har været offer, på en enkelt gennemføring kunne der ses grøn kobberir, og det har der ikke været tidligere. Den ventil er nu udskiftet med en kunststof ventil (Marelon se rubrikken med sanitet) og flyttet, men flytningen er af helt andre årsager. Øvrige ventiler viser ingen tegn på tæring, og den udskiftede var en toilet-udledning som nok er mere udsat for tærende kemikalier ;-).

Jeg var senest dykket ned under båden cirka en måned før optagning for at kontrollere. Da var der lidt begroning foran propel, men ikke noget på propel og tærezink var ikke iøjnefaldende tæret. Tæringen er således stort set sket i de sidste uger inden optagning (og formentlig fra det tidspunkt hvor tære-zinken var opbrugt).

Jeg er efterhånden ret sikker på at have fundet forklaringen, og den har intet med malingen af propellen at gøre. Tæringen er ikke galvanisk tæring, men elektolytisk tæring, altså tæring som følge af et påtrykt spændingsforskel. Forskellen opstår hvis der er spænding på motorstel altså batteri minus hvilket kan ske hvis landstrøms jord forbindes til batteri minus, fordi landstrøms jord ikke har spænding nul se fx SXK artikel eller generel om el-installationer
Lidt generelt om galvanisk spænding ved vand og metal (på engelsk) men det har altså ikke med sagen at gøre.
Den elektrostatiske tæring er en helt anden sag som kryssarklubben har udgivet flere skrivelser om (se ovenfor) og som bådbladene også skriver om nu og da. Men især har Fortissimo klubbens tekniske komite været meget behjælpelig med problemafklaringen.

I dette tilfælde blev landstrømsjord og 220v stel utilsigtet forbundet via en PC og NMEA kabel til en Furuno WP32 GPS som har en stelforbindelse der ikke bør bruges. Herfra er der mange forbindelsesveje frem til batteri minus, fx over antennen-skærm til mast gennem stag til søgelænder til badestige til vand eller andre, I mit tilfælde var det mere simpelt, idet NMEA stel fik spænding fra PC stel når denne blev opladet fra 220V land, med stikplaceret foran ladeapaerat. Skal man bruge 220V til PC bør man sætte en omformer på 12V og et dobbeltisoleret lader mellem 220V og batteri. Sændingen på GPS jord gik direkte til batteri-minus som er på motor stel som ender i propel og herfra tæres så offeranoder, og derpå alt andet ledende materiel i forbindelse med propelaksel, her kobberholdig bundmaling VC17.

Så beskyt roligt propel mod begroning med Trilux, OG vær forbandet omhyggelig med de elektriske forbindelse, også signalkabler.

Propel

Det er et problem med propellen, at den kan få begroning med rurer (havstulpor). Man kunne tro at en bronzepropel indeholder tilstrækkeligt kobber til at være giftig. Men kobberet frigives ikke og derfor virker det ikke  (og hvis det frigives, så er det reelt et endnu større problem fordi det så vil bruge propel-materialet). Løsning efterspørges.

Der går rygter om et antal brugbare husråd.

  • Det ene er indsmøring med lanolin (fedt), der lugter som en våd uldtrøje. Det kan købes på apoteket eller hos en materialist. Der sælges også et nyt produkt der udmærker sig ved at være baseret på lanolinfedt uden tilsætninger udover embalage.
  • Det andet råd er, at overmale propellen (tegne på den) med en sprittusch. Det er muligvis ikke alle typer pen der virker, det kommer lidt an på opløsningsmidlet. Den rigtige type lugter lidt af bitre mandler, og indeholder ikke cyanid (HCN) men derimod benzaldehyd, som er et almindeligt opløsningsmiddel. Det er uden tvivl sundhedsskadeligt, - også for rurer, men jeg synes ikke rigtig det virker.
  • Det tredje er indsmøring i vandfast fedt, typisk volvo blå der bruges til black-jack stævnrør tætning. Det har virker for nogen men ikke hos alle og ikke et tydeligt mønster
  • Det fjerde er at lægge propellen i en pastikpose med eddikkesyre og lade den ligge i det fugtige miljø til den bliver grøn, formentlig en ir-dannerlse. Hensigten er vel at frigive noget kobber fra propellen så det kan virke begroningshæmmende. Lyder mest som en dårlig ide der bygger på at ødelægge(mere eller mindre) propellen.

På havnen i år (2008) fandt vi frem til at en kombination af disse forslag måske var en løsning, nemlig at smøre propellen med kobberfedt, evt sammen med volvofedt, alternativt at røre noget VC-17 kobberpulver op i volvofedt og smøre ind i det. Under alle omstændigheder er der en som afprøve det og så ser vi til efteråret hvordan det ender.

Malerfirmaerne fx Hempel råder til at give propellen adskillige (+5) gange polering med en hård voks, og dette kan eventuelt sammen med lanolinfedt udskyde rurerne angreb en tid. Jeg har  polerings rådet flere gange, og min konklusion er, at det i bedste fald gør det lidt lettere at rense og polere propellen så den skinner som nu ved næste års start. Ved slutningen er den helt holdt op med at virke grundet bevoksning. Metoden giver en del poleringsarbejde, men ikke rigtig nogen begroningsbegrænsning. Smøringen kan eventuelt efter nogles erfaringer ske med Volvos vandfaste fedt (den der smøres i propelakslens black-jack med), eller med silikone (fugemasse). Det virker heller ikke.

Prøvede i 2004 at male med International Trilux  Yacht Paint (findes tilmed i en propelmalingsudgave) og forventede at det virkede, da Trilux på Folkebåden har vist sig effektiv (til trods for at den næppe når de 20 knop, vores egen rekord er 11,7 knop målt på GPS og hurtigere kan en Folkebåd ikke presses frem).

Da båden kom på land efter sæson 2004, og kunne resultatet af ovennævnte maling af propellen ses. Det var meget overraskende og meget tankevækkende, (se foto), men efter at have konsulteret mange kyndige mennesker har jeg efterhånden kunnet drage en nagelfast konklusion. Resultatet er to-delt.

Først begroning på propellen. Der virker det fint. Der var ingen muslinger, tang eller lignende. Et par enkelte rurer (tulpar), men slet ikke noget det påvirker virkningsgraden nævneværdigt. Som det ses på billederne er malingen blevet lidt plettet. Det skyldes enten kaviationshuller, rurer som er faldet af eller at malingen er påført udenpå dårlig hæftegrund da propellen blev vokset og indsmurt inden maling (så malingen var nem at få af igen hvis forsøget var en fiasko). Så på dette punkt er alt godt.

MEN, for der var et tankevækkende men. Hele det galvaniske potentiale og mønster er totalt ændret. På propelakslen sidder der en offer anode, som normalt tæres lidt, men ikke mere end at en anode snildt kunne bruges 2 år eller 3 for den sags skyld. For enden af propellen sidder også en zinkanoden som stort set ikke tærres. Det blev den heller ikke i år, men zinkanoden på skrueakslen var helt væk. Og efter den var væk er tæringen gået videre til næste offer i spændingsrækken, og det var åbenbart kobberet i VC-17 bundmalingen. I et meget stort område omkring propeludskæringen stod i blank rødt skinnende kobber (og ikke sædvanlig sort). Bundmalingen var agressivt væk helt ind til primer og enkelt steder var den også angrebet. Tættest på propellen var der nu helt giftfrit og der sad en tyk kage af muslinger og rurer (tulpar). Jeg har senere været søventiler igennem, og på en enkelt gennemføring kunne der ses grøn kobberir, og det har der ikke været tidligere. Jeg var senest dykket ned under båden cirka en måned før optagning for at kontrollere. Da var der lidt begroning foran propel, men ikke noget på propel og tærezink var ikke iøjnefaldende tæret. Tæringen er således stort set sket i de sidste uger inden optagning (og formentlig fra det tidspunkt hvor tære-zinken var opbrugt).

Jeg er efterhånden ret sikker på at have fundet forklaringen, og den har intet med malingen af propellen at gøre. Tæringen er ikke galvanisk tæring, men elektolytisk tæring, altså tæring som følge af et påtrykt spændingsforskel. Forskellen opstår hvis der er spænding på motorstel altså batteri minus hvilket kan ske hvis landstrøms jord forbindes til batteri minus, fordi landstrøms jord ikke har spænding nul se fx SXK artikel eller generel om el-installationer
Lidt generelt om galvanisk spænding ved vand og metal (på engelsk) men det har altså ikke med sagen at gøre.
Den elektrostatiske tæring er en helt anden sag som kryssarklubben har udgivet flere skrivelser om (se fx landstrøm) og som bådbladene også skriver om nu og da. Mest kendt i Danmark er artiklerne Piet Jansen. Men især har Fortissimo klubbens tekniske komite været meget behjælpelig med problemafklaringen.

I dette tilfælde blev landstrømsjord og 220v stel utilsigtet forbundet via en PC og NMEA kabel til en Furuno WP32 GPS som har en stelforbindelse der ikke bør bruges. Herfra er der mange forbindelsesveje frem til batteri minus, fx over antennen-skærm til mast gennem stag til søgelænder til badestige til vand eller andre, I mit tilfælde var det mere simpelt, idet NMEA stel fik spænding fra PC stel når denne blev opladet fra 220V land, med stik placeret foran ladeapaerat. Skal man bruge 220V til PC bør man sætte en omformer på 12V og et dobbeltisoleret lader mellem 220V og batteri. Sændingen på GPS jord gik direkte til batteri-minus som er på motor stel som ender i propel og herfra tæres så offeranoder, og derpå alt andet ledende materiel i forbindelse med propelaksel, her kobberholdig bundmaling VC17. PC-tilslutningen lavede jeg først sidst på sæsonnen.

Så beskyt roligt propel mod begroning med Trilux, OG vær forbandet omhyggelig med de elektriske forbindelse, også signalkabler.

I stedet for almindelig Trilux kan man også bruge deres prop-o-drev eller hvad der hedder på spraydåse, eller volvo klare beskyttelse til udenbordsdrev, begge fungerer fint nok.

IØVRIGT om propeltypen, se under Motor

 

Polering

Vandslemmet kridt   
Det har vist sig, at det der er godt nok til tænderne, også er godt nok til fribordet. En af de lokale tandlæger, Krille kaldet, som til hverdag brugte kridt til polering af tænder, tænkte at samme materiale måtte jo også kunne bruges til gelcoat. Og hvis man dropper alle omkostningerne ved at putte det i tandpasta, tuber, pebermynte og små portioner, så er det aktive materiale billigt og nemt. Derfor krilles fribordet, som afrensning før det poleres og vokses. Mange har nemlig med held afprøvet Krilles middel med vandslemmet kridt, som med svamp og en passende rigelig mængde vand (evt med et par dråber rengøringsmiddel/sæbe) bruges til at polere fribord med. Det skal være en tynd vandig opløsning, nærmest mælkeagtig eller som aspargessuppe, ikke ymer, pasta eller ketchup konsistens så bliver der for meget kridt at skylle af bagefter. Fx en spiseskefuld til 1 (2) dl vand røres rundt til det er opslemmet. Dyp en svamp og puds over med roterende polerbevægelser. De fine små kridtpartikler tager snavset med sig, men ridser ikke. Det fjerner let og effektivt alle mørke striber, og "brænder" ikke fast. Der skal ikke poleres kraftigt, blot pudses lidt grundigt over med bløde bevægelser. Kan tørres af eller skylles af med vand bagefter. Hvis der er tørret helt ind til en tyk belægning fordi der hr været for meget kridt istedet for hvidt støv, kan der hjælpes til med en børste og vand elelr tørres over med en våd klud. Herefter er fribordet klar til voks og anden konserverende behandling.

Tilsyneladende tåler båden behandlingen flere år i træk, jeg har brugt det helt uden vanskeligheder udover at tøjet nemt bliver lidt hvidtet også. Det er nemt og billgt, - 19 kr for et kilo i 2001 - og der er til flere år selvom det nok er steget lidt i pris siden. Det kan købes hos farvehandlere, Matas, og hos Flügger koster det i 2008 30 kr for en pose med 2 Kg. Vandslemmet kridt er også bestanddelen i det kridt man bruger til kridtsnore (så istedet for de dyre småflasker hertil kan man altså efterfylde fra den samme kilo-pose hvis man ellers bruger hvid kridtsnor til opmærkning). Malerne bruger det til limfarve fx og glarmestrene bruger det til at lave kit af (blandet med linolie).

En anden mulighed, som er lidt dyrere, er Alufælg-rens. Det skulle være meget effektivt, også til elokserede master. Det findes på spraydåser og bruges således, idet man skal have en spand rent vand, en klud og en børste klar. Der gives et lille sprøjt på det sted der skal renses (fx på agterspejlet med udstødningssnavs og kraftig oliehinde). Det gnides rundt med kluden, så det fordeles over et større område. Tag børsten, dyp den i vandet og gnid det rundt ovenpå renseproduktet, virkningen ses straks. Lad det sidde nogle få minutter inden der skylles efter med frisk vand. Efter den behandling er der rent, men materialet er åbent og skal beskyttes med voks (eller en tynd olie, vaselineolie/parafinolie på aluminium). Ligesom det iøvrigt skal efter kridtbehandling.

Modsat løsningen med vandslemmet kridt, så er der med dette middel risiko for striber, og der skal udvises omhu og hurtighed.

Der verserer også en (Leth) metode hvor der bruges wienerkalk (dog uden vandslibning korn 100). Wienerkalk kan være ætsende, misfarvende og et yderst ubehageligt materiale. Brug vandslemmet kridt, - udover at være uskadeligt er det også billigere.

Endvidere findes der syre og kraftige midler til vadlinjen og fjernelse af gule humusfarvninger. De fjerner ikke snavs men bleger gelcoaten. Det er kraftige sager som skulle kunne skade gelcoaten med næsten osmoseagtige blærer til følge. Brug det meget forsigtigt. Kridt kan slet ikke løse den opgave, det virker kun på det der sidder på overfladen.

Dæksudrustning

mastefod, scepterfødder, ekstra klampe.

Scepterfødder er lavet i aluminium og scepter i rustfrit stål. Tilsyneladende har de aldrig været afmonteret og i min har har det ihvertfald ikke været muligt at få dem adskilt. De er derfor afmonteret helt og savet istykker. Korrosionen er ret voldsom, også så meget at scepterfoden revner og er styrkemæssig helt utilstrækkelig.

Bemærk at trykket fra korrosionen har været stort nok til at bule røret. Det er ret forståeligt at scepteret ikke kan løftes ud af foden.

 

Bemærk korrosionens tykkelse på den flis der er brækket løs.

Mast og sejl

Sejl

110% FOK fra Elvstrøm lavet og leveret af Søren efter stilen fra ScanKap 99. Et sejl vi har været meget glade for. Storsejlet er det originale Kanon-segel som Søren har sat gennemgående sejlpinde i. Det vil være en stor gevinst at få det sejl udskiftet med et nyt.

Mast og rig

Tilrigning eksperimenterede jeg en noget med i startet og fandt efterhånden et godt trim. Det svarede stort set til det trim som jeg senere så anbefalet fra Fortissimoklubben og beskrevet hos Selden mast i deres meget udmærkede lille bog (se under manuals, rigging instructions ). Eneste og væsentligste forskel er at jeg er nødsaget til at sejle med større mastekrumning end ønskeligt for at kompensere lidt for det gamle storsejl, og derfor også har en tilbøjelighed til at spænde masten op med max krumning (en mastebredde) og derefter krumme yderligere med hækstag.

Bomdirk bruger jeg stadig, husk at sno storsejlsfaldet en gang eller to omkring i havnen så vibrationer forsvinder. Vil gerne på et tidspunkt mhave en fast kickingstrop og hurtigreb. Indtil videre har vi intet ført tilbage til cockpit, og finder at friheden for tovværk i det område klart er en gevinst, men også at det er et savn ikke at kunne rebe (single reb) fra cockpit. 

Skødebroen er ændret så det er nemt at justere skødepunktet med en mange gange udveksling. Dette er også en vigtig nødvendighed grundet det gamle storsejl som ellers laver alt for stort  sidevært tryk hvis vi ikke får skødet til læ når vinden frisker. Skødevisere til fokken er forsynet med ekstrablokke så skødepunktet kan justeres trinløst fra cockpit, det er næsten uundværligt for at trimme fokken ved rumskødssejlads (køre skødepunktet frem).

Søsætning

 

Cockpit

Instrumentkonsol, skødebro, rorpind, selvstyrer, bridge-dæk, sprayhood, højtalere osv.

Instrumentkonsol

Da vi fik båden sad der instrumenter i skottet ved siden af nedgangen (tilsvarende kompasset). Deter ikke til at se dem fordi der altid er nogen i vejen i synsfeltet, og de generer når man sidder i op ad skottet (som desværre ikkeer skråt). Da de gamle instrumenter gik istykker (eller rettere, da jeg blev træt af de visningsfejl de havde p.gr.a. alder) ville jeg have de nye placeret lidt bedre i en konsol over skydekappen. Den viste har jeg selv måttet lave,  da jeg desværre ikke kunne finde og købe en standard for Fortissimo. Der er gjort ret primitivt ved at  lave en pap-skabelon som er let at klippe til. På målene fra den laves en grov krydsfiner skabelon som høvles og slibes til jævne rundinger og derefter beklædes med glasfibermåtte og epoxy. Sluttelig spartles og slibes til den finish man ønsker, horefter jeg malede i gelcoat farven (det var nemmere at tone sig til farven i maling). Sluttelig skrues den fast  på en en eller anden måde, Jeg har sat den i alu-skinner så den kan afmonteres, men man kan også bare skrue den i eller lime den fast med SikaFlex eller Tec-7 (Tec-7 kan varmt anbefales, da tuben ikke hærder op som Sikaflex og iøvrigt er det ikke så krævende med tørre flader, virker faktisk under vand også). En mere almindelig og nemmere måde er lave skabelonen i styropor eller flamingo, som så beklædes med glasfiber, hvorefter skabelonen kan skrabes væk eller opløses med de farlige opløsningsmidler. Frontpladen bør dog være en krydsfinerplade så indtrumenter kan fæstes sikkert.

I konsollen har jeg placeret et Silva kompas som er lige netop stort nok (det er lidt et kompromis mellem den størrelse man ønsker og den plads der er til rådighed. Desuden er der monteret et Silva Sea Star  lod-log instrument, en GPS-nav-repeater og to 12V udtag. I konsollen er også placeret GPS-antennen som dog ikke er synlig udefra. Inden 2008 udskiftes det højre 12V udtag med et Sea Star vindinstrument, formentlig detsidste der er solgt fra nyt, og skaffet med stor hjælpsomhed af Hjertmans.

Sprayhood

Billederne er mest med den gamle blå sprayhood, men den er nu udskiftet med en beige fra Enars . Kan iøvrigt varmt anbefale Enars til andre Fortissimo ejere (og sikkert også til alle bådtyper, men min konkrete erfaring vedrører Fortissimo). Den blå sprayhood var efterhånden 25 år gammel og syningerne begyndte at være skrøbelige. Startede med at bestille en ny hos en lokal sejlmager, som nu er nedlagt. Godt det samme. Det eneste jeg fik ud af henvendelsen var en masse besvær samt en ituskåret sprayhood. Den gamle var lavet af Enars, så istedet forespurgte jeg der og fik et tilbud baseret på samme model. Den nye blev leveret til til tiden, og alt passede simpelthen perfektt. Selv knapper og andre beslag. Og med plads til instrumentkonsol. Stor ros og tilfredshed.

Cocpittelt

Cockpit telt bruger vi stort set aldrig, men har et som dog er ret besværligt at have med at gøre. Skal det skiftes ud bliver det med bøjletypen, som Enars sikkert også kan levere. Ellers er der et norsk standard tel fra Alf Hansen, Flatåsen med to svenske forhandlere. Så iøvrigt en af regnvejrsdagene i Stege hyggelige havn i sommeren 2007 en tilsyneladende fiks variant uden stænger fra Wolff-Segel (omtales på hjemmesiden som type-B). Se også billedet herunder.

 

 

Stømforsyning

Installationer, el-system, lader, converter, inverter

El-installation.

Se fx Elektricitet ombord som er en stor (1,5 MB) PDF fil på engelsk, samt Troldand. eller helt eksplicitet elektricitet installations afsnittet under Båden

Victron har den samme gode vejledning som kan hentes på deres hjemmeside i afsnit downloads-manualer. I Danmark forhandles det ´bl.a af Gertsen & Olufsen se under marineafsnit, (som også dækker Yanmar)

Se også Klubvejledninger og foils fra FF-klubbens formand vedrørende 220V elforsyning, hos Velamsund Båtklub  samt naturligvis Kryssarklubbens referenser

FF157 løsninger

Der er brugt flere forskellige komponenter til el-installationen. Den er iøvrigt et forholdvis enkelt 12 volts anlæg med køleskab, lidt instrumenter, en PC, en lille 12-220V konverter, lidt kahytslys, bilradio, standard navigationslys, men uden solceller, vindmøller, bovpropeller, ankerspil. Opladning fra landstrøm og motor af 2 stk 100 amp Vision glasfiber batterier og et startbatteri, adskilt af septor.

  • Mastervolt lader
  • Vision batterier
  • Septor skillerelæ
  • Danfoss kølekompressor
  • Silva sea star instrumenter
  • NASA batterimonitor 

De fleste komponenter kan findes hos flere forskellige leverandører. Jeg har meget positive erfaringer med både produkt og service hos

Min erfaring er at disse firmaer varmt kan anbefales, fordi de ved noget om de produkter de sælger, og yder en god service samt rådgivning betydeligt bedre end hvad man kan forvente at opleve i en almindelig marine ship-shop.

FF157-ffelicia

Powered By CMSimple.dk | Design By Dotcomwebdesign.com