English

* * * * *

FORTISSIMO FFelicia

Page
Menu
News
Hjem > Tursejlads > Feriemål > Gøtakanalen

* * * * *

Gøtakanalen

Google translate into another language

Götaland runt i 2010.

Dette er en midlertidig forsøgsversion. Den endelige beretnig findes på www.fortissimo.nu under sejladsberetninger.

Se også udvidet fotosamling i galleri 

 


Forskellige ligheder.


En dansk tur i Sverige
Et sted er aldrig det samme fra gang til gang. Uanset om det er den samme der besøger stedet to gange, eller to forskellige der er på hver sit besøg. Det ligner og er alligevel forskelligt. Ikke bedre eller dårligere nødvendigvis. Det er bare forskelligt.
I sommeren 2008 skrev Tommy o Birgitta Engvall i FF-nyt nr 84 om deres tur ”Runt Götaland” i FF-96 ”Nuphar” . En dejlig tur og god læsning som også findes på www.fortissimo.nu. Sommeren 2010 tog vi (Jørgen o Elsebeth Holm) af sted på samme tur med FF-157 ffelicia ( www.fortissimo.dk).
Næsten samme tur og næsten samme båd. Men med forskelle.

Denne lille beretning er mest om de forskelle der opleves når turen gøres med danske vaner. Det er derfor ikke en komplet beretning om hele turen, men enkelte oplevelser og steder.

Tanken bag beskrivelsen af forskelle vi oplever som dansk gæst i svenske farvande er også, at disse forskelle er gensidige. Det vi som danske besøgende oplever anderledes i Sverige, vil svenske besøgende stort set også opleve som forskelle ved besøg i Danmark.

Det er lidt håbet, at det kan give svenske sejlere lyst og mod på at besøge nogle af de danske farvande, for selv at opleve forskellen fra den anden side.

Til Kanalen
Begyndelsen og slutningen på turen var almindelig dansk tursejlads. Vi startede fra Kerteminde 16. juni 2010 kl 09.00, og det var årets første sejltur. I Pinsen afholder Kerteminde Sejlklub et stort kapsejladsstævne Big Boat Challenge for store sportsbåde og Sail Extreme for joller, og det tager meget tid forud og oprydningstid efter. Derfor var dette årets første sejltur.

Vi forlod havnen i fint vejr, gjorde en 360 graders rundtur for at se om sejl og liner sad fast og kunne manøvreres. Det gik fint, så vi fortsatte sydover under Storebæltsbroen, videre hen over Smålandsfarvandet syd om Sjælland og gennem Grønsund mellem Møn og Falster. Her gjorde vi stop for natten i Stubbekøbing kl 20.20. Spiste og gik til ro efter at have betalt havnepenge og sludret lidt med nabobåden. Afsted næste morgen kl 04.00 i næsten mørke og isnende kulde.

Passerede Møns Klint kl 08.00 i strålende sol og kl 17.00 passerede vi Ystad anduvning BYB og fortøjrede på plads 209, der var tom.

Oplevelser
Indtil nu var turen i kendte danske farvande, kendt for os, men vil måske være nyt for nogle svenske både. Det kan der læses mere om i efterfølgende afsnit.

Gæstehavne
Fra og med Ystad var vi i svenske sejleres ”Götaland Runt” rute. Vores tur herfra svarer stort set til ”Nuphars” rute i 2008. Vi lagde os som nævnt ind på den tomme plads 209, og gik på havnekontoret for at betale.

Den gik ikke, vi skulle ligge i det afmærkede Gästhamns område. Så vi måtte flytte. Heldigvis kunne vi lige klemme os ind på en langskibs hjørneplads i læ under den høje mole. Og fordi jeg havde fødselsdag, og fordi sønnen kom på visit fra København (på lånt motorcykel til moderens nogen blandede begejstring), og fordi der var havnefest, og fordi det næste dag fortsat blæste friskt, - så lå vi reelt på en god plads i rimelig fred i en ellers lidt kaotisk raste­plads havn. Der var ikke noget dårligt ved pladsskiftet, udover selve det at flytte rundt.
Men sådan gør man forskelligt i Sverige og Danmark. I Danmark er frie pladser automatisk gæstepladser. I Sverige er det almindeligt med et havne afsnit der er reserveret til besøgende, og de tomme pladser forsynes med et ”forhyrad plats” skilt som betyder, at pladsen ikke må benyttes af gæster. Vi har oplevet det mange gang før og kender systemet, alligevel valgte vi en forkert uskiltet plads på første dagen i den svenske farvand.
Erfaringen fra turen er, at man skal søge til havne der ejes og administreres af sejlklubber. I disse er det sejlere der sætter dagsordenen, og de kender behovet fra egne ture. Medlemmer holder styr på frie pladser og gæster er velkomne. Ekenäs nær Kalmar er et eksempel hvor vi holdt en fin midsommeraften. I Västervik er der en klubhavn (Wikingarne) som også byder hjerteligt velkommen. Et sidste og meget markant eksempel mødte vi hos GKSS i Långedrag hvor man kunne føle sig velkommen og hjulpet i en stor marina. I Vänersborg er de lokale sejleres havn simpelthen lukket for gæster, som henvises til en kommerciel gæstehavn (med fin betjening, men alligevel). Sådan er det så forskelligt, og det må man tage som det kommer. Alt i alt blev vi godt behandlet overalt, så det er ikke en klage, bare en konstatering af, at der er forskelle mellem landene. Gästhamn skal tages bogstaveligt, for det er der og kun der gæster er velkomne.

Den danske tursejlertradition er, at man ligger i havn om aftenen og nyder selskabet der blandt andre sejlere. Fordi der i Danmark med de lave strande er meget få natur muligheder for at fortøje til land. I Sverige oplever vi ofte at der provianteres om dagen i havnene hvorefter det er det mere tillokkende at søge ud i naturhavnene for natten. Sådan er der forskel.

Midsommer
Næste mål var Hanö, hvor vi havde en forestilling eller drøm om, at ville være midsommeraften. Den svenske midsommeraften er begivenhed og folkevandring og oplevelsesdrøm som i sig selv er et besøg værd for en dansk sejler. Modstykket i Danmark er Skt. Hansaften, men der er et par væsentlige forskelle. Skt. Hansdag er en bålfest på fast dato (24. juli) hvorimod Midsommerfesten i Sverige vist altid ledsages af overenskomstmæssig national butikslukning og fridage til at komme til live igen.

Forskellen i tidspunkt var grunden til at vi hastede til Hanö, og mestrede at være der en uge for tidligt. Unødig hast på grund af manglende forberedelse. Til gengæld var der fred og ro, samt plads på den smukke ø. Vores Fortissimo FF-157 oprindeligt bygget af/til Yngve Karlsson som nu residerer på Hanö. Desværre bortrejst og efter at have ventet nogle dage opgav vi, og drog vi videre uden det møde vi havde håbet på. Vi havde i det hele taget et lille håb om at turen ville byde på Fortissimokontakter som vi ikke har ret meget af i Danmark. Sådan gik det ikke, hverken FF-157 eller andre FF fik vi nogen særlig kontakt med.
Men Hanö var et fint sted og midsommeren skulle vi komme til at opleve i Ekenäs syd for Kalmar. Dertil nåede vi efter dejlig tur gennem Blekingeskærgården, som absolut er et længerevarende besøg værd. Hvis man ikke er lokalkendt vejledes man godt af Thomas Karlssons små bøger (se www.blekingeskargard.com). Undervejs gjorde vi holdt i Karlskrona, hvor der viste sig at være et stort sommermarked. Derpå lukkede byen for at gøre klar til midsommer.

Vi havde ikke en bestemt plan udover ønsket om at nå et mindre sted, og sejlede nordover. Tiden og vejret førte os til Ekenäs. En meget lille klubhavn uden mange andre seværdigheder end ro, smukke omgivelser og venlige mennesker. Tilmed var vejret godt med solskin. Vi havde en god aften i Ekenäs. Vent ikke samme folkefest i Danmark til Skt Hans, blot et fælles bål og hekse­afbrænding, men ikke fælles kalas i det svenske omfang. Også en forskel og fin på hver sin måde.

Farleder
Fra Kalmar fortsatte vi nordud på fastlandskysten i flot højtryksvejr og solgangsvind som drejede med os på hele turen. Vi nåede ad diverse omveje og fine steder frem til Mem godt to uger efter vi havde forladt Kerteminde.

Nogle steder er det ret snæver skærgårdssejlads med lave klippeskær og dybe fjorde. For os er skærgårdssejlads spændende og meget facinerende. Man kunne ønske sig en båd endnu mindre og med endnu mindre dybgang end Fortissimo, så flere små tomme skær kan besøges, men oplevelsen er at Fortissimo er noget af det mest velegnede” store” sejlbåd i det farvand. Lav dybgang, stor stævnoverhang og stærk køl. Den type sejlads får man ikke i Danmark, og for en dansk sejler på besøg er det hele målet med besøget, smukt og betagende.
Man kan sagtens finde danske lavvandsområder at sejle i, men det er affladede grunde, til gengæld normalt uden pludselige stejle påsejlinger. Hvis man rammer noget i Danmark vil det som oftest være store sten, hvoraf de fleste er flyttet af isen fra områderne ved Ålandsøerne (Ålandsgranit), Stockholm (brun østersøkvartsporfyr) eller Oskarshamn (uthammargranit og Påskallavikporfyr). Stentypen kaldes af den grund for "ledeblokke" - de viser hvor isen kom fra.
Så på den måde ligner det, - rammer man en sten i Danmark kommer den sandsynligvis samme sted fra, som de klipper man kan ramme på turen til Mem.

Medtrafikanter
På en anden måde ligner det ikke. Mest tydeligt blev det, da vi kom ind i Stockholmer ugen, første uge i juli. Kaldes vistnok Oslo ugen på vestkysten. I den uge starter de fleste ferie og så kommer bådene ned mod os fra nord. Sejlbåde og motorbåde i stort tal, og det er motorbådene der er forskellen. Nimbusserne og lignende store rummelige nye både som sætter et voldsomt kølvand der umuliggør en følsom sejlføring i lette vinde. Ellers ønskeforhold hvor det er så vidunderligt smukt og overkommeligt for en lavlandsdansker at sejle i skærgården.

Motorbådene følges ofte et par stykker og kan endog gå tæt forbi på begge sider af modgående kryssende sejlbåde. Efterladende i kølvandet øl, kaffe og personale omtumlet på dørken og sejlene bankende fra side til side. Højt oppe på flybridgen ser de glade fremad nu da de har klaret sig fri af kollisionsrisikoen, og er måske helt uvidende om ruinerne i sporet. Det er irriterende almindeligt, men den gode bivirkning er at det ansporer os til at søge udenfor farleden, og deraf følgende spændende uvant navigation.

Der er færre motorbåde i Danmark, og et mere åbent farvand uden de snævre farleder som skabe nærkontakten med de to uens former for bløde og hårde transportmidler. Biler og cykler passer sammen som motor og sejl. Det opleves også ved sejlads i Danmark, men ikke så dominerende. Alle har ret til at være der, men vi deler vist ønsket om hensyn med mange andre sejlere. Også en forskel, mest fordi naturen i Sverige samler sejladsen i farleden. Men uden hensynsbegrænsninger. Det er der heller ikke i danske farvande, men det er mindre udbredt med ”tvungne” farleder.

I kanalen
Heldigvis passede det tidsmæssigt med at vi skulle ind i kanalen, og her er der fælles betingelser - motor, 5 knob og ingen overhaling. Og da vi kom ud på den anden side 3-4 uger efter, var motorbådene væk fra det område også.
Kanalfærden er beskrevet ofte af mange, og er uretfærdigt belastet af kritiske betegnelser (skilsmissekanalen).

På vej til Fortissimoklubbens jubilæumsfest vinteren 2009 gjorde vi ophold ved Berg for at se hvad sluser var for noget, og om det var noget for os. Det så fredeligt ud.
Anderledes var det om sommeren da vi skulle prøve i virkeligheden.

Betjeningen sørger de flinke slusevagter for og selve slusningen går også rimelig nemt blot man har fortøjninger som er omhyggeligt beskrevet mange steder.
Men man skal adræt og hurtigt kunne hoppe i land med fortøjninger i hånden, og nogle sluser har travlt med voldsom strøm (Borenshult). For to personer er der i starten noget at se til med den ene i båden og medens den anden skulle hoppe i land med linerne. Vi fik sønnen med på turen fra Söderköping. Faderen hoppede iland med tov og sønnen tog sig af styringen af båden, så med tre personer ombord gik det ganske fint uden uheld.
Bortset fra.

Reparationer og reservedele
Det er lang tid for motor i grumset ferskvand, så man kommer ud med en noget beskidt vandlinje efter at have ligget dybt med formindsket opdrift. Og vi fik to mekaniske problemer, mest grundet utilstrækkelig klargøring, men det kan også ske fordi kanalsejlads belaster andre dele i båden end en sejltur i saltvand.

Avgaskroken (udstødningen fra vores Volvo MD7B) gik der hul på da vi forlod Söderköping og stævnrørspakningen (BlackJack) blev utæt nogle dage senere. Til havs kan det til nød klares med lænsepumpen, Men det er et problem i kanalen, fordi man ikke kan/bør pumpe det konstant indløbende bundvand ud, og slet ikke efter først at have fyldt kølen op med snavset udstødningsvand fra hullet i avgangskrogen. Stævnrørspakningen havde jeg ikke lyst til at skifte medens vi lå i vandet. Så vi måtte arrangere en løs bilge-pumpe som ikke ledte udenbords og med mellemrum pumpe op i dunke og bære til soppen i havnen. Lidt besværligt, men ikke meget anderledes end hvad man bør gøre i Danmark også. Læren er at det kan være hensigtsmæssigt at have en lille løs reserve pumpe ombord.

Den begivenhed gav også en anden oplevelse som bekræftede tidligere erfaring. Reparationer er nemmere og billigere i Sverige. Der er flere både og dermed også flere reservedele. Da vandet ved første sluse efter afsejling pøste ind i båden og motoren tabte trækkraft på grund af udstødningsgas i indsugningen, stedet for frisk ilt, - vendte vi tilbage til Söderköping. Derfra fik vi relativt uproblematisk en ny avgaskrok bestilt fra Skt. Anna Marine til erstatning for den afmonterede. Næsten billigere end vi kan få den i Danmark. Og uden at nogen brugte vores nødsituation til sikre sig en større fortjeneste.
Meget hjælpsomt og fin service, tak for det. Medens familen gik tur til den berømte is-restaurant (glass), fik jeg selv fred og ro til arbejdet med at montere, og det var noget mere kamp på trang plads. Det lykkedes at starte fra Söderköping om morgenen, sejle til første sluseåbning, vende tilbage til Söderköping, afmontere kroken, køre til Skt. Anna og få en ny klargjort, og montere den, samt sejle gennem nogle sluser inden aftenlukning.
Det er da fin værkstedsservice i en ferietid. Glade og tilfredse var vi ihvertfald da var fortøjret og vi sad med et glas vin i solnedgangen og nød stemningen.
Det har vi oplevet tilsvarende før i Sverige, jeg kan desværre ikke love at det går ligeså godt i Danmark, hvor mange marineleverandører tilmed holder ferie i sejlersæson. Også en forskel.

Om kanalsejlads
Om kanalturen i øvrigt oplevede vi stort set det samme som Nuphar gjorde. Hvis vores erfaringer skal opsummeres, så vil vi anbefale at gøre stop ved de små fortøjnings­broer ved sluser og overkørsler. Der er fred som ved en ankerplads, og næste morgen kan man hurtigt komme videre som eneste båd i slusen, ude af rytme med et større fællestræk af den flok man ellers følges med. Kanalen burde kaldes pensionistkanalen, fordi den i kraft af afgiftssystemet opfordrer til rolig langvarig gennemfart med lange ophold i flere af de smukke byer.
I øvrigt også ros til gode sanitære forhold mange steder, og gratis vaskemaskiner som også taler for at bruge god tid. Gratis vaskemaskine (eller rettere, inkluderet i havneafgift) findes ikke i Danmark, men nogle havne har dog møntvask indenfor gangafstand.

Naturmæssigt var Viken og pladsen ved Trollhättan gamle sluser vores største oplevelser sammen med ophold ved mellemstationer på kanalen. Spiken var en skuffende turistfælde med dårlig plads og megen uro, fordi flere svenske både lå i havn hele dagen, og først sejlede ud til en ankerplads i området da havneafgift opkrævningen kom kl. 19. Blandt byerne fandt vi Söderköping (med kongehistorien og kirken). Motala (med industrihistorien), Mariehamn (med de flotte brolægninger og kirken) og Trollhättan (med vandfaldsåbningen og byen) de mest indholdsrige store byer (plus selvfølgelig Göteborg).

Og kalendermæssigt er godt at sejle til kanalen før industriferie, være i kanalen medens det er feriesæson og forlade den igen når skolerne skal til at starte.

Men kanalturens største oplevelse var næsten da vi var sejlet under Älvsbroen ud af Göteborg, og vandet blev blåt og duftede af tang og saltvand. Slut med brunt og uigennemsigtigt Østersø ferskvand.
Ikke desto mindre er vi overbevist om at mange ligesom os selv, vil have en god og oplevelsesrig tur på den våde sti tværs over Sverige.
Plus selvfølgelig den dejlige tur dertil gennem Anna skærgården og østkystens grønne øer.

Om Fortissimo
Vi har ikke tidligere været i Østersøen nord for Simrishamn / Christiansø med ffelicia. Selve båden er lige så velegnet her som på vestkysten hvor vi har været flere gange. Da der er flere FF på østkysten havde vi nok håbet at møde nogle. Det skete ikke. Vi så et par tyske og nogle svenske fortøjret på deres plads i Karlskrona, Stegeborg, Västervik og så videre. Men mødte ikke ejerne. Formentlig kunne vi have fået endnu flere oplevelser ved at kontakte lokale FF og bruge deres erfaringer og anbefalinger. Specielt til naturhavne er der ingen tvivl om der findes flere og bedre, end det vi finder. Nogle tips kan man få på hjemmesiden fra steder hvor der holdes træf, men de fleste er nordligere end vi nåede.
Måske kunne der laves en samling på hjemmesiden med lokalkendtes anbefalinger, med små turberetninger der blot viser hen til et enkelt favoritsted i eget lokalområde.


Afslutningen
Bohuslen skærgården og de smukke rødlige øer og det friske salte vand blev ikke til noget denne gang. Tiden var gået. Huset og haven kaldte. Hjemturen gik i modstrøm med to stop på Læsø og Grenå. Turist sæson var slut og selv Læsø Østerhavn var næsten fremkommelig.

I Grenå tog vi cyklerne frem, dem havde vi ikke brugt på hele turen indtil da. På klipperne giver det ikke mening, og i kanalen er alle fornødenheder altid i gang afstand.

Det er ikke altid tilfældet i Danmark, hvor man kan have meget glæde af sammenfoldelige cykler.

Alt i alt en fin tur som kun bliver bedre af at have lang tid til rådighed. En almindelig ferie på 3-4 uger er for lidt tid. Man kan sagtens få den dobbelte tid til at gå.
Der er mange og gode stop i kanalen, og kanalhistorier at grave sig ned i.

F-157 rute rundt om Götaland 2010

Hanö havn næsten uden gæster før sæson, Og uden Yngve Karlsson hjemme (FF-157 bygger)

Tjarö, få dage før der er fyldt til midsommerfest

Stort sommermarked i Karlskrona

Ekenäs handelshus/museum

Harstena bager med Kardemummebullar og andet godt

På plads i Stegeborg med FF 100% overfor

Avgas Kroken til skue hos mekanikker, den var færdig

Slusning med fire både i kammeret

Slusning med en båd i kammeret

Fortøjninger i endnu, men båden løftet og slus slut

Møde i indsejlingen da udflugtsbåden fra Sjötorp anduver Mariestad

Ved en af de små naturpladser (her Vänneberga lidt efter Söderköping)

Viken er højdepunktet, på alle måder

Spiken, voldsomt overfyldt og populær

Gästhamn i Vänersborg, altså ikke de tomme y-bomme men ved kajen med faste hækanker trosser. Venlig modtagelse

Og optræden af Norddans med bl.a Andrea Vallescar i Vänersborg, gratis og flot

Trollhättan sluserne er i noget større format

Det kan åbenbart også være svært at sejle ligeud, selv på den brede Götaelv

Turen, lang kold og kedelig, på Götaelven byder ikke på mange naturhavne eller anlægsmuligheder

Overgangen fra Götaelven til noget der ligner Kattegat (Älvbron) sammen med hurtigfærgen

Tysk FF forlader Grenå havn, desværre uden at vi reelt mødtes

Gæstehavns gæstfrihed og hjælpsomhed i GKSS Långedrag

F-157 rute som logbog. Hver punkt i logbogen er beskrivelse af afgangssted og teksten vedrører altså stedet samt turen derfra til stedet efter

 

« forrige top næste »
Page
Menu
News
Hjem Print Version Mailform Sitemap
77,354 visitors
152,707 page views
1.97 page views / visitor
English


Page
Menu
News
Nyeste opslag

Juli 2014

Site renovering pågår langsomt eftersom båden forlængst er solgt og nu sejler i Holland under tysk flag.

Følg Båten Anna, Fortissimo på vej jorden rundt.Seneste status er at båden nu er hjemme og sat til salg.

Se link på facebook og Anna egen hjemmeside

Båden Bull, også på langfærd,  er rapporteret sunken se SXK http://www.pakryss.se/langseglare-sjonk/

Andet opslag

Enter email-adress and Changedetection will notify it on page updates

privacy policy
 

Besked til andre om siden

Bookmark and Share


Other languages:
 


. bab.la language portal to be used for translations.
. Use Google translate for other language until multilanguage pages is ready, choose language.


website statistics

Genopstået

På grund af systemopdateringer kan den gamle site ikke bruges mere.

Fortissimo.dk er derfor genindstalleret og under renovering

nov-dec 2018


. .

. .


 

Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login